Sådan spiser en professionel cykelrytter
Verdens hårdeste cykelløb Tour de France er lige begyndt og cykelfeberen er for alvor over os. Men hvordan bliver de spinkle cykelryttere i stand til at gennemføre en så ekstrem præstation som Tour de France? En Tour de France cykelrytter forbrænder på de hårdeste bjergetaper op til 9000 kalorier! Derfor skal der indtages enorme mængder mad hver dag.
Hannah Grant er ernæringskok og ekspert i, hvordan kost påvirker kroppen. Hun har tidligere været kok for Team Saxo-Tinkoff holdet og med på Touren 11 gange. I dag er hun en del af ERW, hvis mission er at overvinde jet lag. Hun har b.la. i bogen The Grand Tour Cookbook delt ud af hendes viden om, hvilken kost der skal til for at gennemføre Tour de France.
Læs med her hvilken kost du skal spise, hvis du selv drømmer om at komme i form til at gennemføre verdens hårdeste cykelløb.
Morgenmad
Rytterne får serveret morgenmad ca. 3 timer inden etapestart. På den måde vil maden være godt nede i maven og rytterne ikke føle sig tunge inden starten.
Det er et meget solidt morgenmåltid rytterne skal igennem, og det består ca. af følgende:
- 2 morgenboller med pålæg
- 1 stor omelet
- 1 skål havregryn med mælk
- 1 frugtsmoothie
- 1 kop kaffe
Under etapen
Undervejs på etapen er det vigtigt, at cykelrytterne holder deres blodsukker højt. Inden etapestart får de ryglommerne fyldt med energibarer og geléer. Undervejs drikker de masser af elektrolytdrik, som er med til at fremme væskeoptagelsen og hindre dehydrering.
Aftensmad
Kort efter rytterne er over målstregen får de stukket en proteinshake i hånden. Det er for hurtigt at fylde depoterne op igen og regenerere musklerne. Derefter får de en madpakke fyldt med kulhydrater i form af omelet, ris og grøntsager med pesto og kylling.
Når rytterne har fået deres 2 timers massage på hotellet venter det egentlige aftensmåltid. Det indeholder masser af vitaminer og mineraler i form af groft grønt, broccoli, kål og kød.
Er det hviledag dagen efter kan rytterne blive forkælet med en lækker dessert.
Inden rytterne går i seng får de en aftensnack. En rytters krop bliver nemlig ved med at forbrænde kalorier efter en hård etape, og det er vigtigt at blive ved med at fylde benzin på de udmattede muskler. Aftensnacken kan være skål yoghurt med müsli og nødder og et stykke frugt.
Således kommer en Tour de France rytter altså igennem ca. 8-9000 kalorier på en dag for at udligne det antal forbrændte kalorier for dagen.
Hvis du er klar til at hoppe op på cyklen og træne som en professionel cykelrytter, skal du huske, at det i de mørke tider, er særligt vigtigt med en sikker refleksvest til landevejskørslen.
Seneste kommentarer