5 gode gaver til sport og træning – Den fulde guide (2020)

Det bliver svære og svære at finde på gaver. Beder du om en ønskeseddel, er ønskerne tit gavekort til oplevelser, kro- eller spaophold, gavekort til udvalgte butikker eller penge. Men vil du hellere komme med noget mere personligt? Og er din ven vild med sport og træning? Her på Fitness-Eksperten vil vi gerne hjælpe dig med at finde på en god julegave til den sports- og træningsinteresserede.

Synes du også det er kedeligt med alle de små kuverter eller flade æsker under juletræet? Så må fantasien på overarbejde. På Fitness-Eksperten ved vi en masse om, hvad der skal til for at komme eller holde sig i form. Derfor har vi også nogle idéer til julegaver til sportsinteresserede – altså dem, der selv vil dyrke sport, ikke bare kigge på.

Du kan også finde idéer til andre julegaver til den træningsinteresserede kvinde her eller til andre julegaver til den sportsinteresserede mand her.

1. Medlemskab

Selvom du er træt af de flade gaver, kan du måske godt gå på kompromis. For med denne flade gave, får modtageren ikke selv lov at bestemme, hvad der skal købe. 

En god julegave til den træningsinteresserede, der har svært ved at komme afsted eller i gang, er et medlemskab til enten et fitnesscenter eller til svømmehallen en god idé.

2. Sjippetov

Er personen dårlig til at komme hjemmefra, og har han/hun måske ikke så meget tid til at træne i hverdagen, er et sjippetov den perfekte julegave til den træningsinteresserede. Det er hurtigt og nemt at finde et sjippetov frem og så ellers træne derudaf.

Sjippetov kan fås i mange forskellige prisklasser. Køb et af god kvalitet – evt. et justerbart et, så det kan tilpasses personens højde.

3. Trampolin eller stepbænk

Et andet godt redskab til at træne hjemme er trampolinen. Den fås i mange prisklasser, men er stadig en dyr gave. Men hører personen til blandt dem, du giver dyre gaver, så er det en flot gave at ”lægge under” juletræet.

Er det lige i overkanten, så er en stepbænk noget billigere – eller kan være noget billigere, for de findes også i mange prisklasser. På YouTube og andre steder på nettet kan gavemodtageren finde effektive øvelser at udføre på stepbænken.

4. Sportsur

Et pulsur kan tælle skridt, måle puls og meget andet. Det er stort set uundværligt, hvis sportsentusiasten skal følge med i sine præstationer, når der trænes. Hvis han/hun virkelig er seriøs, så er uret sikkert allerede i hus, men ellers er det en motiverende og praktisk julegave til den træningsinteresserede.

Hvis du vil købe et sportsur med mange funktioner og egenskaber, skal du dog nok forvente, at det er en af de dyrere gaver.

5. Sportsudstyr

Hvis han/hun har trænet længe eller dyrket sin sport i en lang periode, så er det essentielle udstyr sikkert allerede indkøbt. 

Men i mange tilfælde slides tøj (f.eks. cykelshortsene eller fodboldstrømperne) eller tilbehør (f.eks. fjerboldene eller dartpilene), og så er nyt eller ekstra af dette udstyr en oplagt julegave til den trænings- og sportsinteresserede.

Det praktiske råd

For alle der er vendt tilbage til træningscentre og andre former for sport, anbefales det altid at have en håndsprit med sig. Da mange mennesker kan være omkring træningsredskaberne, er det til fordel for alle at rengøre maskinerne efter brug.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *