Derfor bør du undgå kemi i din mad

I dag kan det være en umulig opgave at finde madvarer i normale supermarkeder, som ikke indeholder en eller anden form for kemi. Det skyldes, at de fleste madvarer tilsættes konserveringsmidler og tilsætningsstoffer for at forlænge holdbarheden.

Mange af de tilsætningsstoffer, der findes i fødevarer, er ikke påvist skadelige. Dette er dog langt fra tilfældet ved alle stofferne, og nogle af dem er bevist skadelige. Find ud af, hvorfor du bør undgå tilsætningsstoffer i artiklen her.

Er kemi i fødevarer skadeligt?

Tilsætningsstoffer anvendes for at forlænge holdbarheden og for at ændre farve, smag eller konsistens for fødevaren. Det er derfor ofte af kosmetiske grunde, og ikke en nødvendighed for fødevaren. Madproducenter forklarer brugen af tilsætningsstoffer med, at det er for at genskabe det, der er gået tabt under fremstillingsprocessen.

Af etiske grunde er alle undersøgelser af tilsætningsstoffer lavet på mus og rotter. Man kender derfor ikke de nøjagtige konsekvenser for mennesker. De er dog mistænkt for både at være allergifremkaldende og medvirkende til udvikling af ADHD og kræft. Visse stoffer har det været muligt at påvise en skadelig virkning af, og disse er blevet fjernet fra vores fødevarer.

Indtil nu er forskningen af tilsætningsstoffer lavet på et enkelt stof ad gangen. Derfor kender vi intet til de potentielle konsekvenser, der er ved indtag af flere forskellige tilsætningsstoffer, den såkaldte cocktail-effekt. Det er derfor svært at give et entydigt svar på om kemi i fødevarer er skadeligt.

Hvordan undgås kemi i mad

Ved at spise økologisk slipper du for over 300 E-numre, sødemidler og kunstige farvestoffer. Der er nemlig kun godkendt 40 E-numre for økologiske fødevarer, mens tallet for konventionelle fødevarer er over 350. Dog er økologiske fødevarer ikke fuldkomment hellige, da de indeholder en række andre tilsætningsstoffer.

Hvis du vil undgå alle former for kemi i din mad kan disse findes via det online økologiske supermarked Rigtigmad. Thomas Rode står bag konceptet, som  går ud på at gøre rene madvarer, uden nogen form for kemi, tilgængelig for almindelige forbrugere. Du kan også være heldig at finde rene madvarer i special-forretninger.

På mange gode restauranter anvendes også kun de bedste og økologiske råvarer. En af dem er Henrik Boserup, der selv lever efter jord-til-bord metoden, som i øvrigt er enormt sund. Ligeledes udtaler han til fitness-eksperten:

“Hvis man laver mad med de rigtige råvarer, gør man klimaet og andre mennesker en tjeneste”

For at være på den sikre side anbefales det, at du lærer de forskellige tilsætningsstoffer at kende ved navn. Særligt dem, der er mistænkte for at være b.la. allergifremkaldende. På den måde kan du styre uden om disse i supermarkedet når du handler ind.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *